Navigation


Upcoming courses:

  • Aarhus, Denmark, March 5 - 9, 2012
  • New York City, USA, March 26 - 30, 2012
Read more on our website

About me

Brian Holmgård Kristensen

Hi, I'm Brian. I'm a Danish guy primarily working with ASP.NET e-commerce solutions using Microsoft Commerce Server.

I'm co-founder and core-member of Aarhus .NET Usergroup (ANUG), which is a offline community for .NET developers in Denmark.

You can visit my View Brian Holmgård Kristensen's profile on LinkedIn or follow me on Twitter @brianh_dk. Also please feel free to contact me via e-mail Send me an e-mail.

Categories

On this page

Installation af Umbraco - step 2
En aften i F#-tegnet
Installation af Umbraco - step 1
Opsætning og installation af prerequisites til Umbraco
Første spadestik med Umbraco...
Nu som deltager i dansk udvikler konkurrence

Archive

Blogroll

Disclaimer
The opinions expressed herein are my own personal opinions and do not represent my employer's view in any way.

RSS 2.0

Send mail to the author(s) E-mail

Total Posts: 36
This Year: 0
This Month: 0
This Week: 0
Comments: 10

Sign In

Follow me on Twitter @brianh_dk
 Monday, 29 September 2008

Jeg fik desværre ikke chancen for at arbejde videre med Umbraco sidst på ugen, forrige uge, pga. F#-arrangement i vores .NET brugergruppe i Århus, samt egen forberedelse til en præsentation og demo af et lille samspil mellem SharePoint 2007, InfoPath Forms og Windows Workflow Foundation.

Derudover kan jeg nævne at jeg i går var til TechTalk hos Microsoft med Anders Hejlsberg, chefarkitekt hos Microsoft på bl.a. C#, samt Steve Ballmer, CEO hos Microsoft. Det var hele køreturen fra Århus til Vedbæk værd, selvom arrangementet kun varede et par timer.

Tilbage til Umbraco. Som nævnt i min forrige post, ramte jeg en lille "mur" i forbindelse med installationen, da jeg ikke havde konfigureret File Permissions for mit Umbraco-website. Jeg Googlede mig vej til en post, som beskriver de foldere og filer som kræver opsætning. Desværre var det ikke helt nok for mig. Jeg måtte sætte Full Control på hele Umbraco-mappen for at få Umbraco til at "æde den". Jeg skal nok vende tilbage med en mere "sikker" løsning, når jeg får tid til at smide lidt tid efter det. Da det her installeres lokalt uden mulighed for at tilgå sitet udefra, kan jeg godt leve med risikoen.

file-permission-error

Som det kan ses havde jeg problemer med ACL på mit Umbraco-website. En hurtig quick-fix var at sætte "Full Control" på hele mappen til kontoen "Network Service", som er den konto som afvikler websitet i IIS'en. Dette anbefales ikke til enhver form for produktionsmiljø.

Videre i installationen kom jeg, men allerede ved næste step kaster Umbraco en Exception i hovedet på mig. Se nedenstående skærmbilleder.

db-installation

Ved klik på "Install", kaster Umbraco følgende Exception:

exception-db-install

Kedeligt. Hvad kan man gøre ved det? Jeg vælger at kigge lidt på den kode som smider den Exception, med anvendelse af mit yndlingstool til decompilering af .NET kode: Lutz Roeders Reflector. Reflector er i øvrigt nu overtaget af softwarehuset Red Gate, som har en væld af yderst interessante tools til .NET og SQL i deres produktportefølje, herunder Ants Profiler og SQL Compare. Et hurtigt kig i koden hjælper imidlertid ingenting - så jeg må overveje andre alternativer. Èt af dem er at prøve igen. Jeg klikker på "Tilbage"-knappen i browseren, og klikker på Install-knappen endnu en gang. Det hjalp :-)

yay-db-install-went-well

Videre i installationen - lækkert. Umbraco tjekker opsætningen af mine filrettigheder, og fortæller mig at det er perfekt sat op, hvilket også er fair nok, på trods af at jeg har sat Full Control på hele mappen. Så helt perfekt er det ikke - men det må jeg kigge på senere.

Igen fortsætter installationen, og nu står jeg på step 5/5 - hvor jeg skal vælge om jeg vil installere Boost. Boost er et nyt begreb i Umbraco 4, og er i følge screencastet af Niels Hartvig, et helt skrabet web-site som overholder en række Umbraco-konventioner (som jeg stadig ikke kender), og som lukker op for en anden feature: Nitros. Igen kan jeg kun trygt læne mig op af Niels Hartvigs definition af Nitros, som dækker over en afgrænset specifik funktionalitet, som f.eks. TopNavigation, standard SiteMap. Jeg har erfaring med WSS/MOSS (SharePoint) udvikling, og umiddelbart minder det rigtig meget om det vi her kender som "Features". Det lyder meget lovende - og mon ikke jeg burde prøve at lave min egen lille Nitro i forbindelse med det her projekt. Jeg følger Niels' guidelines, og installerer Boost med de Nitros som installationen finder.

install-boost

Et klik på "Install Boost"-knappen bekræfter at jeg har brugt for meget tid på at skrive den her post (og i øvrigt lave en masse andet), end at rent faktisk gennemføre selve installationen af Umbraco, for jeg får straks smidt følgende Exception i hovedet:

user-time-out

Min bruger har simpelthen fået et timeout af Umbraco/ASP.NET. Helt forståeligt. Løsningen var ret simpel; jeg besøgte "http://localhost/umbraco" som er adressen til selve administrationsdelen af Umbraco. Her loggede jeg ind med den bruger som blev oprettet i forbindelse med installationen.

Tilbage til installationen, og et klik på "Install Boost", får mig videre til næste side (se nedenstående skærmbillede), hvor jeg kan vælge de Nitros som skal installeres med sitet. Jeg vælger at installere dem alle.

nitros-installation

done-installation

Hermed er Umbraco 4 installeret på Windows Server 2008 med SQL Server 2008. I Rock!

Posted on Monday, 29 September 2008 18:37:57 (Romance Standard Time, UTC+01:00)
# | Comments [0]
 Wednesday, 24 September 2008

I aften var det sidste onsdag i måneden, ergo afholdte vi vores faste månedlige møde i Århus .NET UserGroup (ANUG). Denne gang havde vi inviteret Christian Holm Nielsen til at udgøre den som hovedtaler. Der var lagt på bordet til en gang snak om F#. Et .NET baseret sprog som har været under udvikling i Microsoft Research afdeling, og som nu er udkommet i en CTP-release, og som bl.a. har lagt grund for nogle af de sprog features som vi har fået i C# 3.0 (herunder type inference, og flere eksempler fra denne blog-post om "The Roots of C# 3.0: F# and C-Omega").

Christian gennemgik en langt række eksempler på sprog-features i F#, herunder tupler, sequences, smileys (intern joke), immutable types o.m.a.

Det var super flot at Christian sammen med sin kollega var interesseret i at køre hele vejen fra Odense for at give en præsentation i vores brugergruppe her i Århus. Thumbs up for præsentationen. Klaus Hebsgaard var endda så heldig at vinde en F#-bog for at have stillet aftenens spørgsmål omkring type inference.

Dvs. dagen er 100 % gået med arbejde, og direkte til Usergrup, så jeg har desværre ikke fået arbejdet videre med mit Umbraco-projekt. To be continued...

Posted on Wednesday, 24 September 2008 20:08:25 (Romance Standard Time, UTC+01:00)
# | Comments [0]
 Tuesday, 23 September 2008

Update: Jeg har uploadet nye versioner til de forskellige screen-shots.

Okay, nu er SQL Server 2008 installeret på Windows Server 2008, så nu er jeg endelig klar til at komme igang med at prøve at installere Umbraco 4.

Nedenfor følger de første par trin jeg fulgte for at installere Umbraco (med inspiration fra Niels Hartvigs screencast om netop dette):

  1. Download nyeste version fra http://umbraco.org/v4
  2. Kopiere den udpakkede version til c:\inetpub\wwwroot\
  3. Oprette ny SQL Login bruger i SQL Server 2008 -> UmbracoApp
  4. Oprette ny Database i SQL Server 2008 -> UmbracoApp
  5. Oprette nyt web-site i IIS der peger på c:\inetpub\wwwroot\ - sørg for at AppPool'en anvender "Classic .NET AppPool"
  6. Starte en browser og ind på http://localhost

exception-1-assembly-binding-redirect

Update: exception-1-assembly-binding-redirect-large.gif

Hvorefter jeg ind i første forhindring, som du kan se af ovenstående skærmbillede. Sagen er at Umbraco forventer at jeg har en bestemte versioner af følgende assemblies "System.Web.Extensions" og "System.Web.Extensions.Design" installeret i min GAC (Global Assembly Cache). Det har jeg ikke - tværtimod har jeg en nyere version af netop denne assembly - så der skal lige lidt fodarbejde for at få min Umbraco applikation til at forstå dette. Heldigvis er sådanne scenarier understøttet fuldt ud af .NET runtimen, og kræver blot et par linier af konfiguration i web.config (se nedenstående skærmbillede). Så ingen onde ord om Umbraco på den front.

fix-assembly-binding

Update: fix-assembly-binding-large.gif

Herefter indlæste første side af Umbraco konfigurations-wizarden fint. Lækkert. Videre til step 2/5, hvor det begynder at blive spændende. Her skal jeg opsætte forbindelse til min database. I første forsøg fejler installationen da jeg trykker på "Confirm"-steppet. Men jeg skulle bare lytte videre til Niels Hartvigs screencast, som netop omtaler at det kræver konfiguration af filrettigheder til inetpub-biblioteket og web.config.

En hurtig Google-search leder mig i retning af en side fra Umbracos online dokumentation - som under "Configure IIS for Umbraco" fortæller mig dét jeg skal vide.

Det kigger jeg så videre på i morgen...

Posted on Tuesday, 23 September 2008 21:58:15 (Romance Standard Time, UTC+01:00)
# | Comments [3]
 Monday, 22 September 2008

Okay, som nævnt i min forrige post vil jeg gerne anvende et isoleret, virtuelt miljø til at teste Umbraco. Til det formål har jeg downloadet en evaluation VHD af Windows Server 2008 Enterprise edition hos Microsoft. For at få gang i det miljø, har jeg installeret Virtual Server 2005 R2 SP1 til at hoste VHD'en.

Som default er Windows Server 2008 installeret stortset uden features/serverroller, som potentielt kan åbne systemet for angreb (disclaimer: jeg kan sagtens tage fejl - har sjældent fingrene direkte i konfigurationen af operativsystemer), så derfor har jeg som noget af det første haft gang i at installere og konfigurere serveren til at køre IIS 7.0 (Internet Information Services) til afvikling af Umbraco som er en ASP.NET web-site applikation.

Det næste jeg skal have installeret er SQL Server 2008 Express... Mere herom...

Posted on Monday, 22 September 2008 19:58:55 (Romance Standard Time, UTC+01:00)
# | Comments [0]

Hos Vertica anvender vi SCRUM som procesmodel for vores softwareprojekter, så jeg tænkte det måske ville være et udmærket udgangspunkt for ligesom at få lidt struktur på mit lille projekt her. Jesper har allerede inddelt projektet i faser, så det vil jeg da drage lidt nytte af. Læringsfasen slutter den 12. oktober, så det giver lige præcis tre uger fra og med i dag. Jeg har oprettet et lille regneark inde i Google Docs som jeg vil bruge til at oprette og prioritere opgaver mv. Måske overkill, men det finder vi ud af...

Nå, vi er jo ikke kommet for at snakke, så nu er det på tide at komme igang med Umbraco, så ind på hjemmesiden med mig.... www.umbraco.org.

Ganske ganske kort om Umbraco

Umbraco er i dag et open source CMS (Content Management System). Umbraco blev stiftet af Niels Hartvig i år 2000, og siden da har det oplevet en voldsom vækst og popularitet. Du kan finde alt den information om Umbraco du kan drømme om direkte på Umbraco web-sitet www.umbraco.org, herunder pod- og screencasts.

Jeg har haft chancen for at møde Niels Hartvig personligt, da vi sidste år inviterede ham op til Vertica til en snak om Microsoft Commerce Server og Umbraco. Et rigtig spændende møde.

Valg af version

Da dette projekt ikke skal bruges til noget decideret kundeprojekt, men blot fungere som "Proof-Of-Concept on getting started with Umbraco", har jeg valgt at basere mig på den allernyeste version jeg kan fingrene i (Umbraco 4.0 Beta 1), og dermed ikke spekulere så meget over at denne specifikke version stadig er i beta.

Installation og konfiguration af Umbraco 4.0

Perfekt - Niels Hartvig har lavet en screencast omkring selve installationen af Umbraco 4.0. Så kan det ikke blive meget nemmere - det eneste problem er at jeg skal have stablet et virtuelt miljø på banen, så jeg kan teste og arbejde med Umbraco i et isoleret miljø. Det giver mig samtidig også chancen for at afprøve Windows Server 2008 og SQL Server 2008 - nu må vi se om det spiller godt sammen med Umbraco 4.0.

Posted on Monday, 22 September 2008 16:23:29 (Romance Standard Time, UTC+01:00)
# | Comments [0]

(In English: I've signed up for a contest on a Danish community site for developers, where you have to learn about a new technology and write blogposts about your experience with that. One of the requirements for this contest is that all written material have to be in Danish. Sorry.)

Jeg har været medlem på det danske udviklersite ActiveDeveloper.dk siden det dengang hed Active Server Pages og hvor det var Dennis Knappe som stod i spidsen for sitet. Jeg benytter mig stadig af ActiveDeveloper.dk, dog sjældent til at stille spørgsmål, og desværre sjældent til at besvare på andres spørgsmål. Til gengæld fungerer sitet for mig som en indgangsportal til flere af de danske bloggere som jeg jævnligt følger med i, samt til at opfange de events mv. som der arrangeres fra tid til anden, herunder Geek-Dinners. ActiveDeveloper.dk bliver i dag styret af en gut som jeg ved flere lejligheder har haft chancen for at møde, nemlig Jesper Blad Jensen aka Deldy.

Konkurrencen i korte træk...

Jesper har sammen med Daniel Mellgaard Frost fra Microsoft sat en konkurrence sammen, hvor det gælder om at sætte sig ind i en ny selvvalgt teknologi inden for en given tidshorisont. Alt i mens skal man blogge om sine daglige oplevelser med denne nye teknologi, og i slutperioden af konkurrencen skal man skrive en artikel hvor man sammenfatter hele oplevelsen. Ham/hende som har leveret det bedste arbejde kan vælge mellem en række præmier udlovet af Microsoft.

Kort om mig

Mit navn er Brian Holmgård Kristensen. Jeg blev uddannet datamatiker fra Skive i 2005, og har siden bl.a. arbejdet som ERP-udvikler (Microsoft Dynamics AX) hos en virksomhed i Viborg. Siden maj 2007 har jeg dog arbejdet som .NET udvikler i en virksomhed der hedder Vertica, der ligger inde midt i Århus. Jeg har beskæftiget mig med udvikling i en del år efterhånden, med fokus på web-udvikling. Jeg er medstifter af Århus .NET UserGroup (www.anug.dk), hvor jeg stadig er en aktiv del af kernegruppen, og har også haft æren af at lave en både en præsentation om ASP.NET samt en workshop. Hvis du vil vide lidt mere om hvem jeg er, kan du læse min introduktions-post jeg skrev sidste år da jeg oprettede bloggen, eller besøge min LinkedIn-profil - og du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte mig direkte.

Hvad deltager jeg med

Jeg vil gerne i gang med at arbejde med Umbraco. I første omgang bliver det at forstå hele pakken der følger med Umbraco, det være sig installation, konfiguration, maskineriet, plug-ins osv. Det næste for mig vil være hvordan jeg bygger ovenpå Umbraco løsningen – og med at bygge ovenpå mener jeg at anvende de teknologier og værktøjer som jeg normalt sidder med i min arbejdsdag; unit-testing, Inversion of Control, MVP, etc.. – f.eks. sådan at jeg kan integrere mine eCommerce løsninger med Umbraco (med anvendelse af f.eks. Microsoft Commerce Server nedenunder).

Hvorfor jeg deltager...

... fordi jeg synes det er et brand-godt initiativ som jeg gerne vil støtte op omkring, og fordi jeg rigtig gerne vil lære at anvende Umbraco som CMS, da det er et produkt vi overvejer at bruge professionelt på min arbejdsplads, samt i mit fritidsfirma www.yourhost.dk.

Dette er blot min lille introduktionspost til konkurrencen - løbende vil der selvfølgelig komme mange flere post, as we go by.

Posted on Monday, 22 September 2008 14:23:10 (Romance Standard Time, UTC+01:00)
# | Comments [0]